Abonnementsbetingelser for Wype
Forudsætninger for adgang til Wype
For at kunne bruge Wype skal du have adgang til velfungerende internetadgang og en e-mail adresse. Tilgangen kan foregå enten via wype.dk, en tablet eller smartphone med iOS eller Android styresystem. Du skal samtidig have et dankort eller kreditkort til betaling af tjenesten.
Du har selv ansvaret for opdatering af dine kortoplysninger hvis dit dankort eller kreditkort udløber eller spærres. Det kan du gøre ved at gå ind på kundeservice.nu og rette dine oplysninger. Ved mangelfulde eller udløbne kortoplysninger vil du i stedet modtage en giroopkrævning på det skyldige beløb. Mangelfulde kortoplysninger anses ikke som gyldig opsigelse og du hæfter dermed for ikke-hævede beløb.
Er du under 18 år skal vi have en skriftlig bestilling med forældres/værges underskrift. Abonnementstilbud gælder ikke i Grønland, udlandet eller på Færøerne.
Prisen for brug af Wype dækker udelukkende adgang til tjenesten og dækker ikke yderligere omkostninger du måtte blive påført i forbindelse med brug af tjenesten. Du bør eksempelvis gøre dig bekendt med hvilke trafikpriser der er gældende for dig.
Sådan fungerer dit abonnement
Hvis du ikke tidligere har været abonnent på Wype kan du benytte dig af introduktionstilbud, eksempelvis 1 betalingsfri måned. Hvis du tidligere har abonneret på Wype kan du tidligst benytte et introduktionstilbud 6 måneder efter ophør af seneste abonnement. Overholdes dette ikke kan der opkræves betaling og/eller abonnementet lukkes.
Med mindre andet er angivet i forbindelse med bestillingen er abonnementet fortløbende og fornys automatisk månedsvis. Dette gælder også efter eventuel betalingsfri prøveperiode, hvor abonnementet vil fortsætte som betalt abonnement efter prøveperioden. Du accepterer hermed at Wype automatisk trækker betaling hver måned på det angivne dankort eller kreditkort. Udebliver betalingen, pålægges der rykkergebyr – maksimalt efter den til enhver tid gældende rentelov.
Wype kan ændre priser, gebyrer og andre betingelser i aftalen med udgangspunkt i følgende: inflation, ændringer i udefrakommende omkostninger, ændringer i enhedsproduktionsomkostninger, produkt- og indholdsændringer samt ændret lovgivning. Varsling af væsentlige ændringer vil ske med 14 dages varsel i særskilt e-mail. Ændringen vil træde i kraft fra og med din næste faktureringsdato efter varslingen.
Som en del af dit abonnement på Wype vil du løbende modtage serviceinformationer via e-mail, notifikationer i apps eller via push-notifikationer på telefonen (SMS). Disse er servicemeddelelser, der præsenterer nyt håndplukket indhold til dig som fx nye magasiner.
Opsigelse
Du kan til enhver tid opsige abonnementet til udløb af den periode, du har betalt for. Opsigelse af abonnementet sker via kundeservice.nu. Når du har opsagt dit abonnement, har du ikke længere adgang til Wype, dvs. at du ikke længere har adgang til indhold, efter at den igangværende abonnementsperiode er udløbet. Hvis du er midt i din betalingsfri prøveperiode, ophører din adgang dog allerede fra den dag, du opsiger dit abonnement.
Som abonnent på et af vores magasiner i trykt format har du digital adgang til tidligere udgaver af det pågældende magasin. Ønskes digital adgang til seneste udgave af alle vores øvrige magasiner, kan du som abonnent tilkøbe Wype til særpris. Ved opsigelse af det trykte magasin overgår dit abonnement på Wype automatisk til normal pris. Hvis du har et Wype-abonnement, men ikke er abonnent på et af vores trykte magasiner, skal du være opmærksom på, at du ikke har adgang til eventuelle tillæg og specialnumre, som følger med det trykte magasin.
Fortrydelsesret
Du kan efter forbrugeraftaleloven uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter købsdatoen, dvs. den dato, hvor du har bestilt Wype. Ønsker du at fortryde aftalen, skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Du kan f.eks. fortryde den indgåede aftale ved at logge ind på kundeservice.nu, hvor du under menupunktet ’Kontakt kundeservice’ eller under ’Spørgsmål og svar’, finder fortrydelsesretsblanketten, du kan udfylde og sende ind til os. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse, inden fristen er udløbet.
Brug af Wype
Brug af Wype må udelukkende ske til privat brug og enhver form for kommerciel eller offentlig anvendelse er ikke tilladt. Du må gerne dele dit abonnement på Wype med andre medlemmer af din husstand. Tjenesten kan anvendes på op til 5 enheder. Overskrides dette kan abonnementet sættes i bero.
Ophavsret
Magasiner og øvrigt indhold i tjenesten tilhører Bonnier Publications International A/S og må udelukkende anvendes til privat brug. Brug af tjenesten i kommercielle eller offentlige sammenhænge er ikke tilladt. Al kopiering og enhver form for distribution er forbudt uden skriftligt samtykke fra rettighedshaver til indholdet. Ved brud på ovenstående kan rettighedshaver gøre sin ret gældende, herunder nedlægge forbud og kræve erstatning for eventuelle krænkelser. Du må desuden ikke bruge tjenesten i strid med ophavsretslovgivningen eller anden lovgivning.
Ændring af tjeneste
Wype forbeholder sig retten til løbende og uden varsel at ændre indholdet og udbuddet af tjenesten, herunder at tilføje eller fjerne magasiner og indhold der tidligere har været tilgængeligt. Ligeledes forbeholder Wype sig ret til suverænt at vælge hvilke platforme og devices tjenesten udbydes til, ligesom Wype kan indstille leverancer og understøttelse af specifikke enheder, som tidligere har været understøttet af tjenesten.
Ansvar og rettigheder
Mindre tekniske udfald af tjenesten kan forekomme uden at det anses som brud på aftalen med dig. Tjenesten vil løbende blive forbedret og vedligeholdt, hvorfor Wype har ret til, i rimeligt omfang, at lukke tjenesten midlertidigt i tilfælde af opdatering af tjenesten. Tjenesten vil løbende blive forbedret og vedligeholdt, hvorfor du må forvente løbende opdateringer. Det anbefales, at du altid anvender den senest opdaterede version.
Behandling af personoplysninger
Personoplysninger, som afgives i forbindelse med oprettelse af abonnement, behandles i henhold til vores persondatapolitik, som du kan læse på bonnierpublications.com/privatlivspolitik.
Kontakt / selvbetjening
Du kan nemt kontakte os via kontaktformularen på kundeservice.nu, eller telefonisk på 30 10 30 00 mandag-torsdag kl. 9-17 eller fredag kl. 9-16, hvis du ønsker personlig betjening. Du kan også ringe til vores automatiske døgnservice uden for åbningstiden. Alternativt sende en mail til ks@bonnier.dk med angivelse af din henvendelse, abonnementsnummer og kontaktoplysninger.
Hvis du har spørgsmål til din bestilling, kan du altid kontakte kundeservice. Hvis en tvist ikke kan løses parterne imellem, kan Center for Klageløsning Nævnenes Hus kontaktes via naevneneshus.dk
Bonnier Publications International AS
Moms nr. DK-28629680